Zwangsläufigkeit

Zwangsläufigkeit bezeichnet in der Sicherheitstechnik die Einrichtung von Gefahrenmeldeanlagen dahin gehend, dass sie nur noch dann Alarm geben, wenn tatsächlich ein außergewöhnliches Ereignis eingetreten ist. Zwangsläufigkeit ist dann erreicht, wenn die Zahl der Falschalarme auf ein Minimum reduziert wurde.

Maßnahmen, mit denen Zwangsläufigkeit bei einer Einbruchmeldeanlage (EMA) erreicht werden kann:

Bei der praktischen Umsetzung dieser Maßnahmen kommen spezielle technische Vorrichtungen, wie Blockschlösser oder Sperrelemente premiership football shirts, zum Einsatz. Diese arbeiten zumeist mit elektrischen Bauteilen zusammen, deren Schaltfolgen auf die Vermeidung von Falschalarmen ausgerichtet sind how to tenderize cooked steak.

Nach VdS-Richtlinie ist die Zwangsläufigkeit unterteilt in:

Auch die deutsche Polizei fordert in ihren Richtlinien, z. B. der ÜEA-Richtlinie die Einhaltung der Zwangsläufigkeit. Zahlreiche polizeiliche Untersuchungen und Erfahrungen belegen, dass hierdurch Falschalarme wirkungsvoll vermieden werden.

Jan Pieter Minckelers

Jan Pieter Minckelers (ou Minkelers ou Minckeleers) est un inventeur limbourgeois, professeur à l’Université de Louvain, né en 1748 à Maastricht, mort à Maastricht le . Il fut l’un des inventeurs du gaz d’éclairage.

À l’âge de seize ans, en 1764, il va à l’Université de Louvain, où il étudie la théologie et la philosophie à la Pédagogie du Faucon, dans laquelle il devint professeur de philosophie naturelle en 1772.

En 1783, la question des ballons dirigeables, montgolfières, et ballons à gaz, occupe l’esprit des scientifiques. Louis Engelbert, 6e duc d’Arenberg, et promoteur de la science et l’art, engage un comité chargé d’examiner la question du meilleur gaz pour des aérostats. Minckelers qui est de ce comité, après de nombreuses expériences, publie en 1784 un ouvrage intitulé « Mémoire sur l’air inflammable tiré de différentes substances ». En annexe à ce mémoire il y a un tableau de«  gravités spécifique des différentes Espèces d’air », réalisé par TF Thysbaert, un membre du comité.

Dans son mémoire, Minckelers raconte comment il a fait sa découverte: dès le début de ses expériences, il a l’idée d’enfermer de la houille dans le canon d’un fusil et en le chauffant dans une forge. Sous l’action de la chaleur, la houille dissoute fait place à un gaz très léger, ayant d’autres qualités avantageuses. Après avoir fait la preuve que le gaz de houille est le meilleur gaz pour les Ballons dirigeables, Minckelers l’utilise dans des expériences sur un grand nombre de ballons augmentant ainsi rapidement la distance parcourue dans le quartier de Louvain.

Comme nous l’apprend son élève von Hulstein, qui est dans sa classe en 1785, Minckelers parfois utilise ce gaz pour éclairer son atelier. Par ailleurs, la dérive de son mémoires prouve clairement que dans les yeux de son inventeur la combustibilité du gaz est probablement l’une de ses principales qualités. Toutefois il n’aura jamais l’idée de lui donner d’applications industrielles comme le feront ses successeurs, en France, Philippe Lebon (en 1786) et en Angleterre, l’Anglais William Murdoch (en 1792) et l’Allemand Frédéric-Albert Winsor (en 1801).

Lorsque Joseph II, transfère l’Université de Louvain à Bruxelles, en 1788, Minckelers continue à y enseigner en tant que professeur, mais quand l’université est rétablie à Louvain, il refuse de revenir. Il démissionne en 1794 et est nommé professeur de physique et de chimie à l’École centrale de Maastricht.

Minckelers démontre que le gaz de houille est plus intéressant que l’hydrogène sous le rapport du coût et de la facilité de production:

« Pour revenir à l’objet dont S. A. nous a fait l’honneur de nous charger principalement, je crois qu’il est suffisamment démontré par tout ce que j’ai dit, que l’air de houille est le plus léger après l’air inflammable obtenu par la dissolution des métaux par les acides minéraux.(…) Plusieurs expériences faites, prouvent la bonté de l’air de houille par rapport aux machines aérostatiques, la première a été faite avec un petit Balon de baudruche, que S. A. a lancé à son Château de Heverlé le 21 du mois de Novembre dernier, lequel ayant rompu la ficelle qui le retenoit, est allé à perte de vue-dessus des nuées, plusieurs autres Ballons de diverses grandeurs, lancés dans la fuite, démontrent la même chose, particulièrement ceux lancés le 24 février à Louvain ; la capacité de l’un était moindre qu’un pied cubique, & celle de l’autre était environ de cinq pieds, ils sont montés avec grande rapidité au point qu’on ne pouvoit plus les distinguer; cinq minutes après leur départ, ils ont été trouvés l’un & l’autre près de Sichem à six lieues de Louvain ».

Le , aussitôt après les expériences des frères Montgolfier, le premier ballons à gaz, par Jacques Alexandre César Charles est gonflé à l’hydrogène. Le gaz de houille (gaz d’éclairage) est par la suite utilisé abondamment. Son prix raisonnable, ses propriétés osmotiques plus intéressantes le font longtemps préférer à l’hydrogène.

La propriété de la découverte du gaz de houille, aux alentours de 1800 a fait débat à l’époque glass water bottles wholesale. Elle se trouve partagée entre le Limbourgeois Jan Pieter Minckelers, le Français Philippe Lebon, l’Anglais William Murdoch, l’Allemand Frédéric-Albert Winsor disposable water bottles. Minckelers est le seul à ne lui avoir pas donné de suites industrielles.

Toutefois certains opposent que c’est bien à Louvain water bottle bpa free, par Minckelers que le gaz d’éclairage a été inventé:

« La Belgique est le berceau réel de cette découverte qui, pour les Anglais eux-mêmes, n’avait été dans l’origine qu’un sujet de plaisanterie. Un Belge non-seulement en trouva le principe, mais en fit, le premier, l’application. Le docteur Minkelers, natif de Maastricht, professeur de physique et de chimie à l’ancienne université de Louvain, a fait admirer à ses élèves la flamme brillante du gaz qu’il était parvenu à obtenir de la houille. Ses expériences remontent à 1784. Il existe encore des témoins oculaires du fait, qui racontent que Minkelers réduisait la houille en poudre et l’introduisait dans de grands cylindres de tôle terminés par un cône, lequel, à son tour, se terminait par un tube qui servait d’échappement au gaz. Cet appareil n’est pas sans analogie avec la thermolampe que l’ingénieur Lebon inventa en France quelques années plus tard. »

Il semblerait toutefois que bien avant Murdoch, Lebon, Winsor ou Minckelers, une distillation de houille, établie dans le but d’en obtenir du goudron, avait fait complètement fait découvrir et même appliquer, dans l’abbaye de Culross (en), en Écosse

Argentina Home MESSI 10 Jerseys

Argentina Home MESSI 10 Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

, l’éclairage au gaz dont on se servait dans des vases.

Broholmer

Il broholmer è una razza canina di origine danese riconosciuta dalla FCI (Standard N. 315, Gruppo 2, Sezione 1) reusable metal water bottle.

Le origini della razza risalgono a molto tempo fa. Discende dai molossoidi allevati fin dal medioevo utilizzati soprattutto per la caccia, allora al cervo. Alcuni anni dopo, vennero ad aumentare i suoi impieghi nella guarda e nella difesa della casa e dei possedimenti nei quali eccelse subito dimostrando di essere molto adatto per quel tipo di lavoro

Chile Home SALAS 11 Jerseys

Chile Home SALAS 11 Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

. Nel XVIII secolo cominciò la selezione per fissare i caratteri principali. Il più grande allevatore fu il conte Sehested di Broholm, dal quale prese il nome. Il numero di esemplari aumentò notevolmente fino alla seconda guerra mondiale nella quale rischiò seriamente l’estinzione. Nel 1975 un gruppo di appassionati riuscì a far uscire dal rischio di estinzione la razza portandola ad un numero di esemplari soddisfacente. Agli inizi del Novecento era conosciuto come “cane danese” ma nel 1982 la FCI riconobbe la razza fissandola con il nome di broholmer.

È poco conosciuto al di fuori della Danimarca.

Il pelo è corto e grosso. Sottopelo spesso. I colori ammessi sono il fulvo con maschera nera, rosso-dorato, nero. La coda è grossa alla radice e di media lunghezza. Il pelo non deve formare spazzola sulla parte inferiore. Gli occhi sono rotondi e non troppo piccoli, con espressione intelligente. Il loro colore varia dal marrone scuro all’ambra scuro. Le orecchie sono piccole e attaccate piuttosto alte college football shirts. La testa è relativamente grande e larga. La linea superiore del cranio si trova su un piano un po’ più alto della linea superiore del muso, ma parallela. Il cranio è molto largo e potente. Il muso è relativamente corto e grosso, con labbra pendenti. La mascella inferiore e quella superiore hanno uguale lunghezza. Le mascelle hanno una forte muscolatura e la pelle della gola è staccata. Stop non troppo marcato.

Il carattere di questa razza è piuttosto equilibrato grazie alla lunga selezione dal 1975. È sempre calmo e costante. tranquillo ma con gli occhi ben aperti su tutto quello che accade intorno a lui. Amichevole con le persone che conosce. Molto adatto a stare in famiglia se abituato correttamente sin dalla nascita.

Altri progetti

Tomáš Masaryk

Tomáš Garrigue Masaryk (7. marts 1850 – 14. september 1937) var en tjekkisk politiker og er kendt som den tjekkoslovakiske landsfader. Han var central i oprettelsen af Tjekkoslovakiet og var den første præsident i landet. Masaryk var også en respekteret akademiker, redaktør og politiker. Det lykkedes Masaryk at forene tjekker og slovakker og at lede det eneste demokrati i Central- og Østeuropa i mellemkrigstiden. Han støttede særlig tolerance, retfærdighed og individualisme og markerede sig som modstander af antisemitisme, bolsjevisme, klerikalisme og monarkisme.

I eftertiden har Masaryk været betragtet som noget nær en nationalhelt, særlig i Tjekkiet. Flere generationer af tjekkoslovakiske tænkere blev inspireret af ham. Videnskabsmanden Karl Popper kaldte Masaryk og Winston Churchill for de to største statsmænd i det 20 toothpaste dispenser online india. århundrede. Den tjekkiske journalist Ferdinand Peroutka mente, at Masaryks store bidrag ikke var hans videnskabelige værk, men hans egen person. Forfatteren Karel Čapek har hævdet, at ”Masaryk er et princip”.

Tomáš Masaryk kom fra små kår i Mähren, som dengang var del af Østrig-Ungarn. Han blev født på et gods i Hodonín (tysk Göding), hvor faren var kusk. Faren var tjekke og moren var slovak, men talte tysk hjemme, så dette blev Masaryks modersmål, og han lærte først tjekkisk og slovakisk senere.

Som ung arbejdede han som smed, men havde også evner, som gjorde, at han fik en højere uddannelse i Brno, Wien (hvor han blandt andet studerede sammen med Franz Brentano) og Leipzig (med Wilhelm Wundt). Han fik sin doktorgrad fra universitetet i Wien i 1876 og blev docent samme sted i 1879 glass water bottles online india. I 1882 blev han professor i filosofi ved det nystartede, tjekkiske universitetet i Prag. Året efter grundlagde han tidsskriftet Athenäum med tekster om tjekkisk kultur og videnskab.

Som filosof var Masaryk rationalist og humanist. Han lagde vægt på praktisk etik og var påvirket af angelsaksisk tænkning, fransk filosofi og særligt den tyske filosof Herder, der er blevet kaldt grundlæggeren af nationalismen. Masaryk var derimod kritisk over for tysk idealistisk filosofi og marxisme.

Som professor udviklede Masaryk teorien om ‘kritisk realisme’, en blanding af tysk idealisme og vesteuropæisk positivisme. I sine skrifter støttede Masaryk demokrati og sociale reformer, medens han prøvede at forene vestlig empiri med slavisk tradition. Han studerede og skrev bøger om marxisme, selvmord og Ruslands sociale og intellektuelle historie, hvor han særligt beskæftigede sig med Dostojevskij.

I 1886 blev Tomáš Masaryk med ét slag kendt i en bredere kreds for det, han skrev om historie. Han beviste, at mytologiske tjekkiske digte i et manuskript, som man havde ment var fra tidlig middelalder, i virkeligheden måtte være fra begyndelsen af det 19. århundrede. Han fastholdt, at en moderne nation ikke kunne bygge på en opfundet historie. I diskussionen var Masaryk mest hadet af indflydelsesrige folk med stærk tro på, at digtet var et ægte middelalderdigt. En anden kontroversiel handling, som førte til stærke følelser mod Masaryk, var hans offentlige forsvar af en jøde som var tiltalt for rituelt mord i den såkaldte ’’Hilsner-retsag’’. Da han senere, i 1909, påviste, at det østrigske udenrigsministerium havde fabrikeret bevismateriale mod en gruppe kroatiske nationalister, blev han kendt over hele Europa.

I 1887 blev Masaryk mere aktiv inden for politik og skabte gruppen Realisterne. Han ønskede mere selvstyre for Bøhmen og Mähren, men mente, at fuld selvstændighed var urealistisk på grund af naboskabet til Tyskland. Han skilte sig også ud ved ikke at nærme sig Rusland i en pan-slavisk ånd, men ønskede at byggede på de demokratiske principper fra Frankrig og Storbritannien.

I 1891 blev Masaryk valgt ind i det østrigske parlament for partiet Jungtschechen, men gik ud af partiet i 1893. I 1900 grundlagde han det realistiske parti, som skulle varetage tjekkiske interesser inden for Østrig-Ungarn. Fra 1907 til 1914 sad Masaryk i parlamentet i Østrig som repræsentant og gruppeleder for dette parti.

Efter udbruddet af første verdenskrig rejste han fra Bøhmen og gik i eksil i London, hvor han underviste i slavisk historie ved King’s College. Han var også redaktør for månedsmagasinet The New Europe.

Sammen med Edvard Beneš oprettede han det tjekkoslovakiske nationalråd, hvor han blev formand, og hvor han arbejdede for en selvstændig tjekkoslovakisk stat.

Under verdenskrigen rejste Masaryk til flere lande for at argumentere for oprettelsen af en fælles tjekkisk og slovakisk stat stainless thermos bottle. I maj 1917 var han i Rusland, hvor han organiserede krigsfanger i såkaldte tjekkoslovakiske legioner til at kæmpe mod Østrig-Ungarn. Foråret 1918 var han i USA, hvor han forhandlede sig frem til en aftale med slovakiske ledere der om oprettelsen af Tjekkoslovakiet. Masaryk fik støtte til statsdannelsen fra den britiske regering og præsident Woodrow Wilson i USA.

I juni 1918 blev Tjekkoslovakiet anerkendt som en stat, der havde kæmpet for de allierede, med Masaryk som leder. Senere det år rejste han tilbage til Tjekkoslovakiet og blev valgt til præsident. Som forkæmper for en liberal og demokratisk humanisme blev Masaryk populær i Tjekkoslovakiet. Han var en varm forkæmper for Folkeforbundet. I konflikterne mellem de forskellige nationaliteter i landet lykkedes det han dog ikke i løbet af 1930’erne at hindre opblomstring af tyske, ungarske og slovakiske, nationalistiske bevægelser.

Masaryk blev genvalgt i 1920, 1927 og 1934, men gik af i 1935, da han mente, at presset fra Nazityskland krævede en yngre leder. Edvard Beneš overtog embedet som præsident den 14. december. Frem til sin død i 1937 var Masaryk fortsat en fremtrædende personlighed inden for den nye statsdannelse.

Masaryk var gift med Charlotte Garrigue fra USA. Sammen blev de forældre til 6 børn, blandt andre kunstneren Herbert Masaryk og diplomaten og politikeren Jan Masaryk. Tomáš Masaryk døde i Lány i 1937, 87 år gammel.

Hans livsmotto var ”Nebát se a nekrást” (’’Frygt ikke og stjæl ikke’’).

Masaryk fik tilnavnet Præsident-befrier. Mange refererede til ham bare med initialerne TGM. Tomáš har i den tjekkiske kalenderen navnedag den 7. marts, eftersom det er Masaryks fødselsdag. Der er opstillet en statue af Masaryk i Washington, DC på Massachusetts Avenue.

Flere offentlige rum i forskellige byer i verden er opkaldt efter Masaryk, blandt andet Avenida Præsidente Masaryk i Mexico City, Masaryktown i Florida og kibbutzen Kfar Masaryk nær Haifa i Israel som hovedsagelig blev skabt af tjekkiske indvandrere.

Den kendte tjekkiske forfatter Karel Čapek skrev en række bøger bl.a. Hovory s TGM (“Samtaler med TGM”).

Masaryk var den første til at udgive en bog om den norske forfatter Arne Garborg. Bogen handlede om Trætte Mænd, og den blev en af de voldsomst diskuterede waterproof bag phone, europæiske romaner i 1890’erne. En tid havde Masaryk en brevveksling med Garborg om spørgsmål knyttet til etik.

Глинщина (Черниговская область)

Украина

Черниговская

Прилукский

Богдановский

50°30′07″ с. ш. 32°21′56″ в. д.

0,151 км²

119 м

умеренно-континентальный

73 человека (2001)

483,44 чел./км²

UTC+2, летом UTC+3

+380 4637

17582

CB, IВ / 25

7424180902

Глинщина (укр water bottle holder belt. Глинщина) — село в Прилукском районе Черниговской области Украины. Население 73 человека. Занимает площадь 0,151 км².

Код КОАТУУ: 7424180902. Почтовый индекс: 17582. Телефонный код: +380 4637.

Орган местного самоуправления — Богдановский сельский совет. Почтовый адрес: 17582 miami football jerseys, Черниговская обл., Прилукский р-н, с. Богдановка water sports bottle, ул. Михайловская glass refillable water bottles, 13а. Тел.: +380 (4637) 62-3-32.

Observatoires Tenagra

Les observatoires Tenagra constituent un réseau d’observatoires astronomiques répartis dans différentes parties du monde. Les télescopes exploités par des observateurs sont caractérisés par une automatisation complète et une gestion par bail de location contracté par les utilisateurs qui exploitent des heures d’observation via internet.

Le réseau s’est élargi au fil des ans. Au départ, il existait deux implantations aux États-Unis cool sports water bottles, une à Cottage Grove dans l’Oregon, qui s’est ouverte en 1999, et une deuxième à Nogales dans l’Arizona qui fut inaugurée l’année suivante. Par la suite d’autres stations d’observation furent ajoutées en Norvège et en Australie.

Le nom choisi pour le réseau de télescopes fait référence à l’île fictive qui apparaît dans le deuxième épisode de la cinquième saison de Star Trek: La Nouvelle Génération running drink belt, où deux ennemis jurés apprennent à vivre ensemble.

Les observateurs ayant exploité le réseau ont été crédités par le Centre des planètes mineures de la découverte de 112 astéroïdes effectuées entre 1999 et 2013.

Depuis l’observatoire fut également fait de nombreuses découvertes de supernovae, d’étoiles variables, de sursauts gamma et de comètes. En particulier, parmi ces derniers l’UAI a reconnu les comètes P/2012 TK8 Tenagra runner bottle, C/2013 C2 Tenagra, P/2013 EW90 Tenagra, C/2013 G9 Tenagra et C/2014 F2 Tenagra.

L’astéroïde (155142) Tenagra est nommé d’après l’observatoire et l’île fictive de Star Trek.

Juraj Kolník

Juraj Kolník (ur. 13 listopada 1980 w Nitrze) – słowacki hokeista, reprezentant Słowacji.

Wychowanek HK Nitra hydration vest for running. W 1998 wyjechał do Kanady i przez dwa lata grał w juniorskiej lidze QMJHL w ramach CHL. W tym czasie w drafcie NHL z 1999 został wybrany przez New York Islanders. Przez następne siedem sezonów grał w dwóch amerykańskich klubach ligi NHL camelbak water belt, a także równolegle w zespołach farmerskich w AHL. W 2007 powrócił do Europy i od tego czasu grał w Szwajcarii, wpierw w najwyższej klasie rozgrywkowej NLA. Łącznie w NHL zagrał w 295 meczach, zdobył 95 punktów. Od czerwca 2010 do stycznia 2012 był zawodnikiem Dinama Moskwa w rosyjskiej lidze KHL, jednak rozegrał tylko osiem spotkań. Od czerwca 2013 w drugiej lidze NLB w drużynie Langnau eco friendly glass water bottles. Od września zawodnik Laval Braves w lidze LNAH. Od lipca 2015 zawodnik Nottingham Panthers.

Uczestniczył w turniejach mistrzostw świata w 2004, 2008.

25 Ján Lašák • 31 Peter Budaj • 60 Karol Križan

7 Martin Štrbák • 8 René Vydarený • 15 Dominik Graňák • 17 Ľubomír Višňovský • 19 Tomáš Starosta • 23 Ivan Majeský • 24 Branislav Mezei • 37 Peter Podhradský • 44 Andrej Sekera

9 Peter Húževka • 13 Juraj Kolník • 20 František Skladaný • 21 Radovan Somík • 26 Tibor Melichárek • 27 Ivan Čiernik • 39 Róbert Petrovický • 41 Andrej Podkonický • 47 Miroslav Kováčik • 71 Juraj Mikúš • 72 Andrej Kollár • 79 Peter Fabuš • 81 Marcel Hossa

Muldentalkreis

Der Muldentalkreis war ein Landkreis im Norden von Sachsen, der von 1994 bis zur Kreisreform in Sachsen am 1. August 2008 existierte. Nachbarkreise waren im Norden der Landkreis Delitzsch, im Nordosten und Osten der Landkreis Torgau-Oschatz, im Südosten der Landkreis Döbeln, im Süden der Landkreis Mittweida und im Westen der Landkreis Leipziger Land.

Der Kreis war nach seinem Hauptfluss, der Mulde, benannt. Die Mulde entsteht im Süden des Landkreises aus dem Zusammenfluss von Freiberger Mulde und Zwickauer Mulde und durchfließt den ehemaligen Kreis von Süden nach Norden.

siehe dazu auch: Liste der Landschaften in Sachsen, Liste der Gewässer in Sachsen, Naturräume in Sachsen

Der Landkreis entstand 1994 durch Zusammenlegung der Kreise Grimma und Wurzen. Einige Gemeinden um Bad Lausick, die anderen Kreisen angehört hatten, kamen auch zum Kreis. Zum 1. August 2008 wurde der Muldentalkreis mit dem bisherigen Landkreis Leipziger Land im neuen Landkreis Leipzig zusammengefasst.

Am 23. September 2008 erhielt die Region den von der Bundesregierung verliehenen Titel „Ort der Vielfalt“.

Die silbernen Linien im Wappen symbolisierten den Fluss Mulde und seine beiden Quellflüsse. Die grüne Farbe symbolisierte die Wälder und die drei Blumensymbole standen für die beiden Vorgängerkreise (Wurzen und Grimma) und die anderen Gemeinden, die zum Muldentalkreis fusionierten.

Landrat des Muldentalkreises war Gerhard Gey (CDU). Beigeordneter war Klaus-Jürgen Linke (CDU).

Die 58 Sitze des letzten Kreistages verteilten sich folgendermaßen auf die einzelnen Parteien:

(Einwohnerzahlen vom 31. Dezember 2006)

Städte

Verwaltungsgemeinschaften

Gemeinden

Am 1. August 1994 wurde dem Landkreis das seit dem 1. Januar 1991 für den Landkreis Grimma gültige Unterscheidungszeichen GRM zugewiesen. Dieses wurde am 1. Januar 1995 vom neuen Unterscheidungszeichen MTL abgelöst, das bis zum 31. Juli 2008 ausgegeben wurde. Seit dem 9. November 2012 ist es im Landkreis Leipzig erhältlich.

Annaberg | Aue-Schwarzenberg | Bautzen&nbsp french meat pie recipe;| Chemnitz | Chemnitzer Land | Delitzsch | Döbeln | Dresden | Freiberg | Görlitz | Hoyerswerda | Kamenz | Leipzig | Leipziger Land | Löbau-Zittau | Meißen&nbsp small shaver;| Mittlerer Erzgebirgskreis | Mittweida | Muldentalkreis | Niederschlesischer Oberlausitzkreis | Plauen | Riesa-Großenhain | Sächsische Schweiz | Stollberg&nbsp papain in meat tenderizer;| Torgau-Oschatz | Vogtlandkreis | Weißeritzkreis | Zwickau | Zwickauer Land

Wallace Peters

Wallace Peters (* 1. April 1924 in London) ist ein britischer Mediziner (Parasitologie, Tropenmedizin), der bekannt ist für seine Forschungen über Malaria. Er ist auch als Schmetterlingsforscher hervorgetreten.

Peters besuchte die Medical School des Bartholomew´s Hospital der Universität London. Danach war er als Arzt in West- und Ostafrika, unter anderem 1947 bis 1953 für das Royal Army Medical Corps (RAMC). 1953 bis 1955 war er für die WHO als Entomologe und Malaria-Spezialist in Liberia und Nepal und danach von 1956 bis 1961 in Papua-Neuguinea. 1961 bis 1966 forschte er bei CIBA in Basel. 1966 bis 1979 war er Professor für Parasitologie an der Liverpool School of Tropical Medicine (LSTM), wo er 1975 bis 1978 Dekan war (gefolgt von H. M

United States Away RAPINOE 15 Jerseys

United States Away RAPINOE 15 Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

. Gilles). Von 1979 bis zu seiner Emeritierung 1989 war er Professor (Medical Protozoology) an der London School of Hygiene and Tropical Medicine (LSHTM).

Er war 1978 bis 1989 Berater für Parasitologie der Camden Area Health Authority recycle glass bottles, Berater der britischen Armee in Malaria-Fragen und ab 1967 in der Expertenkommission der WHO für Malaria. Ab 1999 war er Direktor des Centre for Tropical Antiprotozoal Chemotherapy am Northwick Park Institute of Medical Research.

1983 erhielt Peters den König-Faisal-Preis für Medizin. 1987/88 war er Präsident der Royal Society of Tropical Medicine and Hygiene, deren Ehrenmitglied er ist waterproof pouch for swimming. Für seine Verdienste um die Malariaforschung erhielt er 1980 die Rudolf-Leuckart-Medaille der Deutschen Gesellschaft für Parasitologie cool football uniforms. Die Joseph Augustin LePrince Medal der American Society of Tropical Medicine and Hygiene (ASTMH), deren Ehrenmitglied er ist, wurde ihm 1994 verliehen. Peters ist Ehrendoktor der Universität Descartes in Paris.

Жоливе (Мёрт и Мозель)

Франция

Лотарингия

Мёрт и Мозель

Люневиль-Сюд

48°36′22″ с. ш. 6°30′29″ в. д.

Мишель Сюгг (Michel Sugg)

7,2 км²

220 м

869 человек (2010)

120,7 чел./км²

UTC+1, летом UTC+2

54300

Жоливе́ (фр.&nbsp running water backpacks;Jolivet) — коммуна во французском департаменте Мёрт и Мозель региона Лотарингия. Относится к кантону Люневиль-Сюд.

Жоливе расположен в 26 км к востоку от Нанси и является северным пригородом Люневиля. Соседние коммуны: Бонвиллер и Бьянвиль-ла-Петит на севере, Крьон и Сьонвиллер на северо-востоке, Шантеё и Круамар на востоке, Люневиль на юге, Витримон на западе, Дёвиль на северо-западе stainless steel meat tenderizer.

Население коммуны на 2010 год составляло 869 человек.

Бенамениль • Жоливе • Круамар • Крьон • Ланёввиль-о-Буа • Ларонкс • Люневиль Манонвиллер • Маренвиллер • Монсель-ле-Люневиль • Сен-Клеман • Сьонвиллер • Тьебомениль • Шантеё • Шеневьер • Энамениль • Эримениль

1 2