Christian Dirksen

Christian Jakob Daniel Dirksen (født 30. juni 1949 i Kitunda, Tanganyika (nu Tanzania) er en dansk pensioneret officer i Flyvevåbnet.

Han er søn af afrikamissionær og senere sognepræst Daniel Rasmus Jakob Dirksen og jordemoder Ellen Margrete Dirksen. Han har gjort tjeneste i Forsvaret siden 1969, hvor han efter sergentudnævnelse i 1970 tjente som raketbefalingsmand og senere Launching Control Officer ved NIKE Eskadrille 531 i Gunderød. Efter A-officersuddannelsen ved Flyvevåbnets Officersskole mellem 1972 og 1976 var han leder af operationsdelingen og herefter næstkommanderende ved NIKE Eskadrille 534 i Tune. I 1981 gennemgik han stabskursus ved Forsvarsakademiet på Østerbrogades Kaserne, efterfulgt af en periode som operationsofficer ved Luftværnsgruppens Stab på Flyvestation Skalstrup. I 1983 gennemgik han Forsvarets Grundlæggende Programmørkursus i Jonstruplejren efterfulgt i 1984 af HAWK Programmørkursus ved NATO Programming Centre (NPC) i Glons, Belgien. Mellem sommeren 1984 og 1985 gennemførte han generalstabskursus ved Forsvarsakademiet og blev i forlængelse heraf beordret til tjeneste som chef for Test and Documentation Section ved NPC for en periode af fem år. Han var chef for HAWK Eskadrille 544 ved Svælgsgård nær Tune i perioden 1990-91, hvorefter han i to år gjorde tjeneste i Forsvarsministeriet, 1. Kontor, med ansvar for en række opgaver, herunder som sekretær for Styringsgruppen vedrørende tilpasning af Flyvevåbnets Struktur samt koordinator for Nordiske Forsvarsministermøder. Han var samtidig ansvarlig for relationerne til FN og forsvarets opbygning af bidrag til internationale militære operationer i en periode, hvor dansk sikkerhedspolitik foretog en betydelig omlægning fra den kolde krigs beredskabsorienterede alliancesamarbejde til indsættelse af egentlige danske militære bidrag på den internationale arena. Efter udnævnelse til oberstløjtnant fortsatte han i 3½ år som chef for Planlægningssektionen i Forsvarskommandoen, Vedbæk, med ansvar for tilrettelæggelse og koordinering af Forsvarsaftaler samt for Forsvarets overordnede seksårsplanlægning. Mellem 1996 og 1998 var han chef for Operationsafdelingen i Luftværnsgruppen hhv. chef for HAWK Afdeling Øst og herunder chef for dansk HAWK bidrag til NATOs Hurtige Reaktionsstyrke. Fra 1998 var han chef for Våbenteknisk Afdeling i Flyvematerielkommanden på Flyvestation Værløse, med ansvar for anskaffelse og drift af en række våbensystemer til flyvevåbnet. Han opnåede i 2001 rang af oberst og chef for Driftsdivisionen i Flyvertaktisk Kommando, Karup. Fra 2004 blev han Forsvarsattaché i Paris, fra 2006 også sideakkrediteret som Forsvarsattaché i Madrid og fra 2007 tillige sideakkrediteret som Forsvarsattaché i Haag. Han blev pensioneret i sommeren 2009 efter næsten 40 år i Forsvaret.

Han er forfatter til lærebogen Vidensdeling i Forsvaret, fantasyromanen I Dragens Øje samt fem romaner i Bjørnebandeserien med titlerne ID – lånt identitet pro goalie gloves, Faren, Hovedløst phone bag waterproof, Troløs samt Kvit. Siden 2013 har han været forlægger på Forlaget Genspejling.

Han er Kommandør af Dannebrogordenen samt officer af den franske ridderorden Ordre National du Mérite.

Ludwig Waigand

Ludwig Waigand (* 15. September 1866 in Kützberg im Landkreis Schweinfurt; † 7. Januar 1923 in Bremen) war ein deutscher Schriftsetzer und Politiker (SPD). Er war unter anderem Bürgerschaftsabgeordneter in Bremen und Reichstagsabgeordneter.

Waigand war der Sohn eines Steinhauers. Er besuchte die Volksschule, absolvierte eine Lehre als Schriftsetzer und besuchte Fortbildungsschule in Arnstein cheap basketball uniforms. Später war er einige Jahre lang in verschiedenen Druckereien an verschiedenen Orten tätig. 1889 kam er nach Bremen und heiratete 1893.

Waigand wurde Mitglied der Gewerkschaft. In den 1890er Jahren schloss er sich der Sozialdemokratischen Partei Deutschlands (SPD) an und wurde bald Parteifunktionär. Für die SPD gehörte er von 1902 bis 1923 der Bremer Bürgerschaft an. Dort gehörte er von 1903 bis 1910 dem linken Parteiflügel an, anschließend der reformerischen Parteigruppierung. In der Bremer SPD war er lange Jahre Mitglied der Jugend- sowie der Zeitungskommission pro goalie gloves. 1906 war er Mitgründer der Konsumgenossenschaften Vorwärts. Er arbeitete zudem als Schriftsetzer für die Bremer Bürgerzeitung und zeitweise auch als Redakteur. 1912 wurde er zum Bezirkssekretär für den Bezirk Hamburg-Nordwesten ernannt. 1914 arbeiter er auch im Zentralhilfeausschuss des Deutschen Roten Kreuzes mit. Im Ersten Weltkrieg unterstützte Waigand die Linie der SPD-Parteiführung zur Unterstützung der Kriegspolitik der Reichsregierung und er schloss sich bei der Spaltung der Partei der MSPD unter Friedrich Ebert und Philipp Scheidemann an.

1919/20 war Waigand Mitglied der verfassungsgebenden Bremer Nationalversammlung und er gehörte hier dem wichtigen Verfassungsausschuss an. Bei der Reichstagswahl vom Juni 1920 wurde Waigand als Kandidat der SPD für den Wahlkreis 16 (Weser-Ems) in den ersten Reichstag der Weimarer Republik gewählt reusable glass, dem er bis zu seinem Tod im Januar 1923 angehörte. Daneben war Waigand weiterhin Mitarbeiter sozialistischer Zeitungen wie der Bremer Bürger Zeitung. 1922 war er Mitbegründer des Deutschen Republikanischen Reichsbundes. Er verfasste zudem einige Erzählungen.

Aériane Swift

The Aériane Swift is a lightweight (48kg) foot-launched tailless sailplane whose rigid wings have a span of 40 feet.

Although designed in California, Swift aircraft are now manufactured by Aériane, a European firm based in Gembloux cool football socks, Belgium. Aériane first manufactured the Swift under licence, but the firm is now the sole manufacturer.

The Swift was originally conceived as a rigid hang glider with sailplane-like performance. It was designed in a collaboration between Bright Star Gliders and Ilan Kroo, a professor at Stanford University, along with a group of Stanford graduate students. The Swift’s configuration as a foot-launched sailplane with rigid wings is shared by a very small number of gliders.

The swept wing has control surfaces along the entire trailing edge: flaps occupy the inner 42%, and elevons take up 58% of the outer span thermos plastic water bottle. The Swift has no vertical stabilizer and so faces the need for directional stability in yaw. This is addressed by winglets and the models with an enclosed cockpit also have conventional fuselage stabilising surfaces that contribute to yaw stability. The winglets on the 1990 prototype were fixed surfaces pro goalie gloves, so the pilot effected turns using the elevons.

The original Swift is now out of production, having been replaced by a refined version called the Swift’Lite. This new model has winglets that, like those on the Rutan Long-EZ, are rudders when used singly, and air-brakes when used together. In addition, compared to its predecessor, the Swift’Lite is claimed to be: 20% lighter, with lighter and more responsive controls, a lower stall speed, an improved glide ratio of 27:1, better pilot visibility and comfort, and simplified assembly procedure wholesale printed socks.

A variety of different “fuselage pods” have been fitted beneath the wings to create a range of aircraft, as follows:

The various fuselage frames are interchangeable and any can be added to the same basic wing. Swift gliders with engines have Arplast EcoProp folding propellers, which feather for soaring when then engine is turned off. Powered Swift gliders are not foot-launched, having instead two main wheels in tandem layout, and small wing-tip castors.

Images of Aériane Swift aircraft may be seen at this site:

Data from

General characteristics

Performance

Mitchell U-2 Superwing

Whoa, Nelly!

Whoa, Nelly! – debiutancki album studyjny kanadyjskiej piosenkarki Nelly Furtado. Krążek został wydany 24 października 2000, przez DreamWorks Records. Producentem wydawnictwa jest Nelly Furtado, Gerald Eaton, Brian West i John Levine filtered water bottle. Album jest nagrany w stylu pop, folk, R&B i trip-hop. Płyta była nagrywana w Toronto i Kalifornii. Zadebiutowała na 24 pozycji Billboard 200 i uzyskała dość przychylne recenzje. Album promował inauguracyjny singel “I’m Like a Bird” (za który Furtado odebrała Nagrodę Grammy). Kilka tygodni przed wydaniem krążka, na rynku pojawił się singel “Party’s Just Begun (Again)”, zaadresowany wyłącznie dla dyskotek. Na płycie piosenka ta znajduje się pod tytułem “Party”. Rok wcześniej, w 1999 wydano ją na ścieżce dźwiękowej do filmu W matni. Furtado była nominowana w kategorii “Best New Artist” (Najlepszy Nowy Artysta), jak również w “Song of the Year” (Piosenka Roku) i “Best Pop Vocal” (Najlepszy Wokal Popowy). Według Maclean’s Magazine płyta “Whoa, Nelly!”, sprzedała się w 6 milionach kopii na całym świecie pro goalie gloves. Wydawnictwo promowała trasa Burn in the Spotlight Tour how to make a meat tenderizer.